Delegationstur til Bruxelles: Besøg hos NATO og Central Denmark EU Office
På denne delegationstur til Bruxelles får virksomheder en unik mulighed for at få indsigt i de politiske prioriteringer, strategiske retninger og finansieringsmuligheder, der præger forsvarsindustrien i Europa netop nu.
Turen byder blandt andet på besøg hos Den Danske NATO-delegation i NATO’s hovedkvarter samt Central Denmark EU Office. Her får virksomheder indblik i NATO’s strategiske fokusområder, fundingprogrammer og EU’s muligheder for samarbejde og finansiering inden for forsvarsindustrien.
Det er muligt at deltage begge dage eller kun én af dagene.
Læs under "Hvem kan deltage?" for at finde ud af, om du kan deltage.
Hvad får du ud af at deltage?
- Indblik i NATO's strategi: Få indsigt i NATO’s politiske fokusområder og strategiske udvikling inden for forsvarsområdet.
- Funding og programmer: Bliv klogere på NATO’s og EU’s fundingprogrammer og muligheder for virksomheder i forsvarsindustrien.
- Netværk og samarbejde: Mød andre virksomheder med ambitioner i forsvarsindustrien og få mulighed for at udvide dit netværk.
- Adgang til centrale aktører: Mød repræsentanter fra NATO, EU-systemet og CenSec og få direkte indblik i muligheder og samarbejde i forsvarsindustrien.
Der er et begrænset antal pladser, og der kan som udgangspunkt kun deltage én person pr. virksomhed.
Praktisk information
- Deltagelse
Det er muligt at deltage begge dage eller kun én af dagene. Ved tilmelding kan du angive, hvilken dag du ønsker at deltage. - Transport og overnatning
Du står selv for at booke og betale for fly, hotel og forplejning i forbindelse med turen. - Besøg hos NATO
Besøget i NATO’s hovedkvarter kræver, at deltageroplysninger stemmer overens med oplysningerne i passet. Efter tilmelding vil du blive kontaktet om de nødvendige oplysninger for besøget. - Pas
Alle deltagere skal medbringe pas ved besøget hos NATO, og oplysninger i tilmeldingen skal stemme overens med oplysningerne i passet.
09:30 - 10:30: Oplæg med fokus på NATO’s politiske fokusområder og danske prioriteter
Fokus vil være på de store politiske tendenser og udviklinger i Alliancen (bl.a. implementering af forsvarsinvesteringsmålsætningen, byrdedeling, operationer, hybrid droner og kritisk undersøisk infrastruktur) v/ den danske Ambassadør til NATO Kasper Høeg-Jensen og First Secretary, Daniel Astrup Holst-Hansen
10:30 - 10:45: Kaffepause
10:45 - 12:15: NATO´s tekniske forsvarspolitiske sigte
Fokus her vil være styrkemålsprocessen, NATO’s materielsamarbejder, tech og EDT samt relationer til industrien gennem bl.a. DIANA og NIF v/udsendt medarbejder fra Forsvarsministeriet
12:15: Rundvisning i NATOs hovedkvarter
13:00: Afslutning og tak for besøget hos NATO
Vi spiser frokost i Bruxelles og kører samlet til Central Denmark EU Office, Bruxelles
15:30 - 16:30: Oplæg om EU’s forsvarspolitik og forsvarsindustrielle initiativer
16:30 - 17:30: Networking blandt deltagerne og efterfølgende mulighed for fælles spisning i Bruxelles
Program – dag 2: Central Denmark EU Office
09:00 - 10:30: Central Denmark EU Office byder velkommen
v. Lars Holte Nielsen, direktør CDEU (TBC)

Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 30. april 2026 kl. 08:45 til fredag d. 1. maj 2026 kl. 13:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 10. april 2026 kl. 23:55
Sted
NATO Headquarters
Boulevard Léopold III
Bruxelles
BE-1110
Arrangør
Erhvervshus Midtjylland S/I
Tlf. +45 70220076
info@erhvervshusmidtjylland.dk
Indlæser
