Sådan styrker du dit salg til det offentlige med miljømærker og certificeringer

Kommuner, regioner og stat efterspørger i stadig højere grad, at produkter skal være miljømærkede, og flere store danske virksomheder går sammen i netværk for at styrke deres grønne indkøb.

På dette webinar får du overblik over, hvordan du kan bruge miljømærker og certificeringer strategisk – ikke bare for at opfylde krav, men for at vinde udbud og styrke dit salg til det offentlige. 

Du får også konkrete eksempler, indblik i tendenser og værktøjer, du kan tage i brug med det samme.

Du får bl.a. indblik i:

Hvilke miljømærker det offentlige efterspørger – nu og i fremtiden
Hvordan kommuner og regioner tænker miljømærkning ind i deres indkøbspolitikker
Hvordan du bruger Erhvervshusenes Miljømærkeværktøj til at få overblik

Webinaret er for dig, der:

✔️ Allerede leverer til det offentlige – eller gerne vil i gang
✔️ Er nysgerrig på, hvordan miljømærker kan blive en konkurrencefordel
✔️ Vil ruste din virksomhed til fremtidens krav

Oplægsholdere:

Rikke Dreyer, chefkonsulent for offentlige indkøb hos Miljømærkning Danmark
Brian Sørensen og Jannie Mejer, forretningsudviklere i Erhvervshus Midtjylland

Information om arrangementet

Dato og tid Fredag d. 12. december 2025 kl. 09:00 til 10:00

Tilmeldingsfrist Fredag d. 12. december 2025 kl. 07:00

Sted Webinar på TEAMS
Vi udsender et deltagerlink til TEAMS i bekræftelsesmailen.

Arrangør

Erhvervshus Midtjylland S/I
Tlf. +45 70220076
info@erhvervshusmidtjylland.dk

Hop til start tilmelding