Hop til hovedindholdet

Erhvervshus Midtjylland S/I logo

Kom godt i gang med din Innobooster-ansøgning


Dato og tid

Torsdag d. 1. juni 2023 kl. 10:00 til 12:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 31. maj 2023 kl. 13:00

Sted

INCUBA - mødelokale 5+6, Åbogade 15, 8200 Aarhus N INCUBA - mødelokale 5+6
Åbogade 15
8200 Aarhus N

Kom godt i gang med din Innobooster-ansøgning


Har du en god idé med potentiale til at blive god forretning?

Bliv klogere på, hvad der skal til for at søge om Innobooster, og kom godt i gang med din ansøgning.

Hvis du lever op til kravene for ansøgning, er første skridt mod at få del i Innoboosterpuljen at skrive en god ansøgning. Derfor tilbyder Erhvervshuset SMV'er og iværksættervirksomheder gratis og uvildig sparring på at ansøge om Innobooster. Det gør vi ved – i samarbejde med Innovationsfonden – at invitere dig til Innobooster-event. 

Innovationsfonden investerer i, at lovende idéer omsættes til nye løsninger, der skaber vækst og beskæftigelse i Danmark, og som desuden bidrager til at løse nogle af samfundets udfordringer. Innobooster er Innovationsfondens program for videnbaserede udviklingsprojekter i små og mellemstore danske virksomheder (SMV’er) og iværksættervirksomheder, og en medfinansiering fra Innobooster kan være med til at mindske din virksomheds ekstraordinære risiko ved et innovationsprojekt.

Kunsten at skrive en god ansøgning

På Innobooster-eventet kan du blive klogere på ordningen, og hvad det kræver at få en Innobooster. Pia Storvang og Rene Logie Damkjer fra Innovationsfonden kommer og underviser i "do's and dont's", når du skal skrive en Innobooster-ansøgning. Du kan møde andre iværksættere og virksomhedsledere, der også søger kapital til innovative projekter. Undervejs kan du få vejledning af Erhvervshusets forretningsudviklere, der alle har stor erfaring med at guide ansøgere gennem ansøgningsprocessen. 

Kort sagt giver dette event dig: 

  • Viden om, hvad det kræver at få en Innobooster
  • Gode råd og vejledning til, hvordan du skal skrive din virksomheds ansøgning
  • Muligheden for at møde andre iværksættere og virksomhedsejere, der søger kapital til innovative projekter

Hvis du allerede har skrevet på en ansøgning

Såfremt du er af den velforberedte støbning og allerede har arbejdet på din Innoboosteransøgning på forhånd, har du mulighed for at få tips til, hvordan man udnytter den begrænsede plads bedst. Du kan også få feedback på, om der er områder i din ansøgning, der skal styrkes for at øge chancen for at komme igennem. 

Lever du op til kravene?

Inden du går i gang med din ansøgning, skal du være sikker på, at du lever op til kravene for at blive en del af Innobooster-programmet. Du skal:

  • Have et CVR-nummer.
  • Have opnået et dokumenteret indskud af ekstern risikovillig kapital på minimum 100.000 DKK inden for de seneste 3 år ELLER have opnået en dokumenteret bruttofortjeneste på minimum 250.000 DKK i mindst et af 3 seneste offentliggjorte årsregnskaber.
  • Have et innovativt udviklingsprojekt, der endnu ikke er igangsat.
  • Have et projekt, der maks. tager 2 år at gennemføre.
 

Målgruppe:

Eventet henvender sig til iværksættere og SMV'er, der har et innovationsprojekt, som kan skabe vækst i omsætningen og som derfor ønsker sparring på deres ansøgning til Innobooster.

Arrangører:

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Erhvervshus Midtjylland S/I
Anna Maria

Tlf: +45 20991709
info@erhvervshusmidtjylland.dk

Kontaktinformation til arrangør

Erhvervshus Midtjylland S/I
Anna Maria

Tlf: +45 20991709
info@erhvervshusmidtjylland.dk