Hop til hovedindholdet

Erhvervshus Midtjylland S/I logo

Workshoprække: Få hjælp til at lave dit CO2-regnskab


Dato og tid

Torsdag d. 22. september 2022 kl. 09:30 til torsdag d. 6. oktober 2022 kl. 12:30

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 11. september 2022 kl. 23:55

Sted

INCUBA Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C INCUBA Navitas
Inge Lehmanns Gade 10
8000 Aarhus C

Workshoprække: Få hjælp til at lave dit CO2-regnskab


Arrangementsbeskrivelse

Har du brug for et overblik over dit klimaaftryk og hvordan du kan spare CO2? Så vær med i 3 workshops og opbyg en bæredygtig profil.

Ta’ hul på din grønne omstilling nu med workshoprækken fra Erhvervshus Midtjylland. Her vil du blive klædt på til at reducere dit CO2-udslip og skærpe din grønne profil.

Dit udbytte:

  • Få udarbejdet dit første CO2-regnskab
  • Få afdækket dit CO2-udslip & muligheder for besparelse
  • Få forståelse for kundernes forventninger
  • Få opbygget en seriøs grøn profil
  • Få et stærkt netværk og relation til andre virksomheder
  • Få 1:1 sparring mellem hver workshop med rådgiver, Harald Karlsen


WORKSHOP 1: 
Hvordan måler jeg mit CO2 aftryk?

Få indblik i de vigtigste begreber og værktøjer. Lær, hvordan du kommer i gang med opgaven og hvad der er centralt og hvad der ikke er så vigtigt i første omgang.

WORKSHOP 2: Lær at bruge CO2-beregneren

Med udgangspunkt i Erhvervsstyrelsens digitale CO2-beregner, får du indblik i alle informationer og dokumentation, der er nødvendige for at udlede din virksomheds klimaaftryk.

Efter 2. workshop er du klar til at indsamle dine data.

WORKSHOP 3: Udarbejd dit første CO2-regnskab

Med afsæt i dine tal og dokumenter går 3. workshop ud på at finpudse dit første CO2 regnskab og se på de mest oplagte muligheder for at spare på CO2-udslippet i fremtiden.

Du får samtidig konkrete eksempler på, hvordan du kan synliggøre din virksomheds grønne profil og bruge det som en del af jeres markedsføring.

DET PRAKTISKE:

Målgruppe: 
Workshoprækken støttes med midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og er målrettet SMVer. For at deltage, skal din virksomhed derfor have SMV status. Det vil sige, at din virksomhed skal have: 

  • mellem 0 og 249 ansatte samt CVR-nr. i Region Midtjylland.
  • en omsætning på maksimalt 50 mio. euro og/eller en balance på maksimum 43 mio. euro.

Der må maks deltage 2 personer pr. virksomhed. I alt kan 25 virksomheder deltage.

Pris:
Ved 1 deltager: 1950 kr. ekskl. moms.

Ved 2 deltagere: 1950 kr. + 975 kr. ekskl. moms.

Du modtager en faktura på mail efter tilmelding, som skal betales inden deltagelse.

Forplejning:
Morgenmad med kaffe/te + sandwich til sidst.

TID & STED

  • Workshop 1: 22. september, kl. 9.30 til 12.30
     
  • Workshop 2: 29. september, kl. 9.00 til 12.30
     
  • Workshop 3: 6. oktober, kl. 9.00 til 12.30
De tre workshops afholdes hos INCUBA Navitas: Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C.


Om Harald Karlsen

Harald Karlsen er direktør og energisynskonsulent i sit eget rådgivningsselskab Harald Karlsen rådgivning, som han startede i 2013 efter flere år hos LEGO og Danfoss.

I workshoppen afmystificeres alt det uoverskuelige i opgaven og Harald lærer dig helt konkret, hvordan du selv udfylder dit CO2 regnskab.

Samarbejdspartnere

Workshopforløbet tilbydes under tilskudsprogrammet Lokal:Digital. 

Lokal:Digital er en del af programmet Enter:Digital, der udbydes af Erhvervshusene med Erhvervshus Fyn som operatør i samarbejde med de øvrige Erhvervshuse, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole samt Dansk Design Center. Enter:Digital er tildelt af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og finansieret af Decentrale Erhvervsfremmemidler.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >